| Punktum (.) bruges som slutpunktum til at afgrænse selvstændige sætninger - især helsætninger - fra hinanden. Derudover anvendes det som forkortelsespunktum og som prik i udeladelsesprikker eller tøveprikker (...). | | |
|
| Slutpunktum | | |
|
| - mellem helsætninger | | |
|
| Slutpunktum bruges mellem helsætninger. Det ord, der kommer efter et slutpunktum, skal altid skrives med stort begyndelsesbogstav. | | Den dag glemmer de aldrig. Sammenstødet skete lige uden for deres hus, så de var de første på ulykkesstedet. Hustruen blev ved den tilskadekomne, og manden ringede efter en ambulance. |
|
| - efter ufuldstændige sætninger | | |
|
| Slutpunktum brugt efter ufuldstændige sætninger giver et præg af telegramstil, dagbogsoptegnelse eller lignende. | | En skøn tur til Rom. Masser af god mad. Platantræerne var lige sprunget ud. |
|
| - som fremhævelsestegn | | |
|
| Slutpunktum kan bruges til at fremhæve en del af en sætning ved at adskille den fra resten af sætningen. | | Der blev da sendt besked. To uger senere. |
|
| - efter sætninger eller ord, der står alene på en linje | | |
|
| Der sættes normalt ikke slutpunktum efter sætninger, ufuldstændige sætninger eller ord, som står alene på en linje. Linjeskift fungerer i dette tilfælde som tegn. Det drejer sig fx om: | | |
|
| - bogtitler | | Den afrikanske farm
Kvinden der klædte sig nøgen for sin elskede |
|
| - overskrifter | | Regeringskrise i Indien
Tunesien trækker igen turister |
|
| - adresser | | Hans Hansen
Solvej 3
2100 København Ø |
|
| - datoangivelser | | Sorø, den 1. juli 2001 |
|
| - underskrifter | | Venlig hilsen
Anne Sørensen |
|
| Forkortelsespunktum | | |
|
| I det følgende omtales de generelle regler for anvendelsen af forkortelsespunktum. For yderligere oplysninger om de enkelte forkortelser henvises der til ordbogsdelen i Gyldendals Retskrivningsordbog samt til forkortelseslisten på indersiden af bogens bind. | | |
|
| - i forkortelser | | |
|
| Forkortelsespunktum bruges i forkortelser, der er dannet ved, at et eller flere bogstaver i det oprindelige ord er fjernet. | | alm. (almindelig)
md. (måned) |
|
| | |
|
| - i navne | | |
|
| Forkortelsespunktum anvendes i forkortede navne. | | Th. Lang, H.C. Andersen,
Storm P. |
|
| - i akademiske titler | | |
|
| Forkortelsespunktum anvendes i akademiske titler. | | stud.mag., cand.mag.,
cand.scient.pol., ph.d.,
dr.phil. |
|
| - i ordforbindelser | | |
|
| Der kan sættes forkortelsespunktum i visse forkortede ordforbindelser, enten efter hele den forkortede ordforbindelse eller efter hver ordforkortelse. | | mfl. el. m.fl.
mv. el. m.v.
mht. el. m.h.t. |
|
| - efter ordenstal | | |
|
| For at skelne mellem mængdetal og ordenstal sættes forkortelsespunktum efter ordenstal. | | Margrethe 2.
den 1. juli 2001
1.7.2001
1. division |
|
| - sidst i en sætning | | |
|
| Der sættes kun ét punktum, når et ord med forkortelsespunktum står sidst i en sætning. | | De aftalte, at de i flyet ville købe cigaretter, parfume, vin o.l. |
|
| - efter måleenheder, romertal m.m. | | |
|
| Forkortelsespunktum anvendes ikke i internationalt vedtagne forkortelser for måleenheder. | | m, km, g, kg, l, dl, kHz, dB |
|
| Når en forkortelse bruges både i skrift og udtale, sættes der ikke forkortelsespunktum. | | tv, edb, ekg, SAS |
|
| Der sættes ikke forkortelsespunktum i forbindelse med romertal brugt ved regenters navne | | Margrethe II
Christian X |
|
| Prikker | | |
|
| - som udeladelsestegn | | |
|
| En markering med tre punktummer (prikker) viser, at ord eller orddele er udeladt. | | Af brevet fremgår det, at hr. ... solgte forretningen ... den 1. juli 2001.
Hvad f... skal det betyde? |
|
| - som tøveprikker | | |
|
| Flere prikker efter hinanden kan bruges til at angive noget tøvende eller uafsluttet. De kan suppleres med udråbstegn eller spørgsmålstegn. | | Det kan vi godt betragte som en aftale, men ...
Det kan vi godt betragte somen aftale, men ...!
Det kan vi godt betragte som en aftale, men ...? |
|
| | |
|
| | |
|
| | |
|
| | |
|
| | |
|
| | |
|
| | |